23948sdkhjf

Heldig vinder får næsten fem milliarder i amerikansk lotto

En lottospiller i Massachusetts har ramt de vindertal, der udløser den største lottogevinst i USA's historie.
Kun én kupon havde den rigtige talkombination, da de seks rigtige vindertal onsdag blev trukket i USA's store lotteri Powerball.

Talrækken 6-7-16-23-26 og jackpotnummeret 4 udløser en førstepræmie på 758,7 millioner dollar. I danske kroner svarer det til omkring 4,8 milliarder.

Det er den største lottogevinst i USA's historie, oplyser selskabet bag lotteriet.

Vinderkuponen er solgt i en butik i byen Watertown i Massachusetts, en by med omkring 35.000 indbyggere.

Sandsynligheden for at ramme den rigtige talkombination er én til 292,2 millioner.

For at få alle 758,7 millioner dollar udbetalt, skal vinderen acceptere, at beløbet udbetales over 29 år.

Hvis vinderen ønsker hele præmien udbetalt på én gang, må vedkommende nøjes med 443,3 millioner dollar, svarende til 2,8 milliarder kroner. Minus skatter, der normalt udgør lidt over 30 procent af gevinsten.

Foruden førstepræmien er der seks andenpræmier på hver to millioner dollar og 34 tredjepræmier på hver en million dollar. Det svarer til henholdsvis 12,6 og 6,3 millioner kroner.

Den samlede præmiepulje var den næststørste i amerikansk historie.

Powerball-lotteriet spilles i 44 af USA's 50 delstater samt i Washington D.C., på Puerto Rico og på Jomfruøerne - det tidligere Dansk Vestindien.

/ritzau/AP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084